Det gik ned ad bakke for dansk cykling i 2024, men året var stadig 'exceptionelt godt' (2024)

De seneste år er det kun gået en vej for dansk cykling. Fremad.

De danske ryttere på herresiden har gang på gang krydset målstregen med armene i vejret og hevet bunkevis af sejre hjem til Danmark. De danske cykelfans er blevet vant til triumfer og førertrøjer.

Men for første gang i en god håndfuld år er det i 2024 gået tilbage, når man tæller antallet af sejre for Jonas Vingegaard, Mads Pedersen og alle de andre.

Faktisk er Danmark et af de lande, der er faldet flest pladser på listen over sejre i World Tour-løbene, som er de største og mest stjernebesatte løb på cykelkalenderen. Her er Danmark drattet fra andenpladsen til ottendepladsen

Men ifølge DR Sportens cykelekspert Brian Nygaard skal vi som danskere stadig være rigtig godt tilfredse med cykelåret 2024.

- Selvom der er tale om en tilbagegang er det stadig gået exceptionelt godt, når man sammenligner med andre store cykelnationer.

- Det er kun fordi, at vi er så godt forvænte, at nogen vil se alt andet end en sæson som 2023 som en skuffelse. Men det synes jeg simpelthen ikke er realistisk, når man kigger på, hvilken tidsalder, vi er i.

Det var også svært at hamle op med 2023, som nærmest var uhørt vildt år for dansk cykling med Jonas Vingegaards anden Tour de France-triumf som det absolutte højdepunkt.

I 2023 blev det til 22 danske World Tour-sejre, en andenplads på UCIs verdensrangliste og 41 sejre, hvis han man kigger på alle løb i UCIs cykelkalender.

En grådig slovener

Der er særligt en cykelrytter, som har gjort, at der har været færre sejre at køre om i de store løb. Slovenske Tadej Pogacar har i 2024 haft en sæson, som af mange bliver beskrevet som den bedste nogensinde i cykelhistorien. Sloveneren endte øverst på podiet i Tour de France og Giro d'Italia. Han vandt monumenterne Liege-Bastogne-Liege og Lombardiet Rundt og nuppede også lige et verdensmesterskab. For bare at nævne de største sejre.. Så er det heller ikke helt nemt at komme til fadet for de andre ryttere.

- Hvis man vil vinde et stort etabeløb, så skal man slå Tadej Pogacar, og det er der ingen, der har været i stand til i år. Der er ingen, der har været i nærheden af hans niveau i stort set alle de cykelløb, han har kørt med i.

- Når han har raseret det hele på den måde, så er der bare rigtig mange, der har går tomhændet fra en sæson.

Uheld på uheld

Det har mildt sagt heller ikke været heldet, der har forfulgt de største danske ryttere i 2024.

Mads Pedersen styrtede og måtte udgå af Tour de France, hvilket langt fra gav den optimale forberedelse til OL. Matthias Skjelmose blev ramt af smerter i ryggen få timer inden VM-start.

Og sidst, men ikke mindst var der Jonas Vingegaards forfærdelige styrt i Baskerlandet Rundt, som mildt sagt besværliggjorde en gentagelse af Tour de France-triumfen.

- Alle ved jo, hvorfor Vingegaard ikke har de samme point som året inden. Styrtet og skaderne gjorde, at han ikke kunne forsvare sin Tour de France-sejr og køre sin sæson på den måde, han havde håbet på.

Også Mads Pedersen vandt mindre end i 2023, men ifølge BrianNygaard har det været en mere end godkendt sæson af danskeren. Pedersen vandt Ge

- Han vandt Gent Wevelgem, blev nummer tre i Paris-Roubaix og nummer fire i Milano-San Remo. Selvom han har færre sejre i World Tour-løbene har han stadig vundet 12 sejre i år. For enhver cykelrytter vil det svært at se som en tilbagegang.

Det store højdepunkt

Når man spørger Brian Nygaard til, hvad det store højdepunkt i 2024 var med danskerbrillerne på, er svaret klart.

- Jonas Vingegaards etapesejr i Tour de France, hvor han slår Pogacar i spurten. Med alt, hvad der havde været af modgang. Det var jo en fuldstændig sensationel sejr.

- Det er egentlig også sensationelt, at han ender med at blive nummer to, når man tænker på, hvad der var gået forud.

Store håb for 2025

Så selvom sejrene var færre sejre i 2024 end i 2023, så er der alt mulig grund til tro på, at 2025 bliver endnu en kanonår for dansk cykling.

- Der er jo ingen grund til at tro, at Vingegaard slår sig til lirekassemand igen. Han skal nok være konkurrencedygtig I Tour de France igen. Det samme gælder Mads Pedersen i klassikerne.

- Det er jo vildt, at vi har den eneste rytter, der bare en chance for at gå op i mod Tadej Pogacar. Det er der ingen andre lande i verden, der har.

Det gik ned ad bakke for dansk cykling i 2024, men året var stadig 'exceptionelt godt' (2024)
Top Articles
Latest Posts
Recommended Articles
Article information

Author: Annamae Dooley

Last Updated:

Views: 6444

Rating: 4.4 / 5 (65 voted)

Reviews: 88% of readers found this page helpful

Author information

Name: Annamae Dooley

Birthday: 2001-07-26

Address: 9687 Tambra Meadow, Bradleyhaven, TN 53219

Phone: +9316045904039

Job: Future Coordinator

Hobby: Archery, Couponing, Poi, Kite flying, Knitting, Rappelling, Baseball

Introduction: My name is Annamae Dooley, I am a witty, quaint, lovely, clever, rich, sparkling, powerful person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.